tirsdag den 30. oktober 2018

Overrækkelse af 42.000 underskrifter til Dansk Folketing 22.11. 2018


Talepapir ved foretræde for Folketingets Trafikudvalg 22.11. 2018

Her er ca. 42.000 underskrifter, der er indsamlet primært i Danmark og Sverige hen over sommeren 2018.

https://www.change.org/p/nattog-i-nordeuropa

Rejselysten i Skandinavien er øget og vi ligger relativt langt fra resten af Europa. Det har givet anledning til mange flere flyvninger, alt mens den klimavenlige mulighed for at tage toget er blevet forringet, senest i november 2014, da det sidste nattog sydpå blev lukket.

Interessen for at rejse bæredygtigt er stigende. Flere og flere vil ikke flyve for klimaets skyld. I 2014 indsamlede vi 10.000 underskrifter mod lukningen af nattoget. Nu har vi på en kortere periode samlet 42.000 underskrifter for en genetablering af nattog.




Vi gør udvalget opmærksom på at:
  •        Der findes en operatør af nattog syd for grænsen, der er interesseret i at køre nattog til Kolding og København, i og med at østrigske ÖBB gerne vil udvide sit netværk af nattog i Europa fra 2022.
  •     DSB har i 2022 elektriske lokomotiver, der kan trække et nattog fra Hamborg til København via Kolding.
Vi beder jer i udvalget om at:
  •        Bekræfte at der skal være klimavenlige alternativer til flyvning fra Danmark sydpå, og at tog skal være blandt disse alternativer.
  •        Bekræfte, at DSB’s kontrakt med staten stadig indeholder en mulighed for at etablere nattog sydpå fra Danmark, hvis der findes en operatør, der vil drive et tog i samarbejde med DSB.
  •        Sikre at Banedanmark kan og vil allokere den nødvendige sporkapacitet, såfremt en operatør måtte ønske at operere et nattog i Danmark til den tyske grænse via Kolding.
Endelig vil vi benytte lejligheden til at foreslå udvalget at bede Ministeren om at udarbejde en kortlægning og lægge en strategi for at styrke mulighederne for at rejse langt med tog fra Danmark.

1 kommentar: