onsdag den 24. oktober 2018

Nyt DSB materiel København – Hamborg

Af: Poul Kattler
DSB har d. 12.6. 2018 fået lov til at udnytte optionen om at købe de ekstra 18 el-lokomotiver sammen med 56 nye vogne.
DSB’s begrundelse herfor er, at IC3-materiellet (17 stk. kaldet ICU med tysk sikkerheds udstyr) er ved at blive meget gammelt, og ICU skal hellere bruges som backup til den tilbageværende danske trafik.
EC-trafikken vil altså:
  • Blive kørt med elektriske lokomotiver
  • Fastholde køretiden i forhold til i dag via Femern
  • Få flere siddepladser og mere fleksibel kapacitet
De famøse IC4-tog er problembarnet, så ved at købe flere lokomotiver og købe vogne, så bliver DSB’s materielbehov aflastet på Tysklandstrafikken, som man fortsat gerne vil drive. Også efter at Femern forbindelsen åbner (man tror ikke på, at al trafik over Femern til sin tid vil blive ren ”fri trafik”), hvor man så vil have et koncept at fortsætte.
Indkøb af vogne vil blive til formering af otte togstammer, med option til 12 togstammer. Der vil køre lokomotiv i hver ende, og en togstamme vil bestå af 10 vogne, tre af otte vogne og fire med fem vogne. Der ønskes vogne med plads til 50-60 passagerer, og man forudsætter ikke, om det skal være dobbeltdækker vogne eller en-etages vogne. Styrevogne er en option, og var oplagte, men typegodkendelse i Danmark kan være et problem, som DSB ikke tør binde an med.
De to lokomotiver er aktuelle fordi Tysklandstogene skal køre i et hurtigt IC-løb til Fredericia, udveksle passagerer hér, og skifte retning til Hamborg.
Man forestiller sig at have 14 vogne i bestanden i 2022 og endnu 42 vogne i 2023.
Allerede fra K20 vil EC-togene med ICU køre via Fredericia, så man får nyt system op at stå og man undgår det sidste års byggerod syd for Ringsted. Dvs. i den første periode vil det være ICU-togene, der kører via Fredericia. Så fases el-togene ind.
Fra K27 vil trafikken mellem Aarhus og Hamborg kunne køre med samme elektriske koncept (og ekstra vogne).
Alle el-lokomotiver af typen VECTRON fra Siemens i München vil være udstyret til grænseoverskridende kørsel, dvs. både strømsystemer og sikkerhedssystemer er klar til både dansk ATC, tysk system og selvfølgelig ERTMS.
El-lokomotiver vil blive klar til drift på denne måde:
7 stk. i 2021
16 stk. i 2022
19 stk. i 2023
DSB forestiller sig fortsat fem EC-returløb Kbh-Hamborg, og tre returløb Aarhus-Hamborg.
De 26 bestilte el-lokomotiver skal erstatte 33 ME og 6 EA.
Lokomotiverne skal yde 250.000 kilometer per år ved fuld drift.
ÖBB har afgivet en tilsvarende ordre på VECTRON lokomotiver, flere end DSB har.
Danske ngo’ere har skrevet til DSB og transportpolitikerne om behovet for god plads til cykler og vil ønske, at der også er mulighed for servering i toget.  I henhold til forventet brug af el-lokomotiver i sjællandsk nærtrafik, så vil lokomotiverne ikke være ret meget i brug i starten, og vil derfor være til rådighed for at starte et nattog i samarbejde med ÖBB fra et tidspunkt i 2021, som vi hele tiden har forventet. Et nattog skal ikke løbe om i Fredericia, og behøver ikke at køre i det IC-løb (på ydertider), som DSB har søgt om hos Banedanmark.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar